søndag, februar 14, 2010

Valentins dag - dia de los enamorados - moster K's 70 års fødselsdag - 10 år siden Morten friede... - dagen hvor Karen, Jakob og Andreas rejste til Indien efter lillesøster Mia.

Vi er nr. 15 på ventelisten i DK, men vi skal holde øje med antallet af familier foran os på den internationale liste for ventende hos icbf i Colombia (Familieministeriet) i aldersklassen 0-35 mdr. Der var vi nr. 1105 i august/september 2009 og nr. 969 i december 2009. Lige om lidt skal vi til at indsamle opdaterede attester til at sende til Colombia, fordi vi har været godkendt derovre i 2 år til april. Nogle måneder efter skulle vi gerne få en opdatering på, hvor langt vi er på ventelisten. Vi kan se, at vi rykker ca. 25-30 pladser på den internationale venteliste, så vi skal forvente at vente ca. 2-2½ år endnu inden vi bliver sendt i region, og derefter ca. 2-3 måneder inden der bliver matchet barn.

David har ellers spurgt: "hvornår er det min tur?" i dag ifbm. at vi talte om, at Andreas skulle være storebror og rejste ned til Indien efter Mia...