søndag, august 26, 2007

Først var vi selv i TV, så var svigerfar i TV, så var kusinen i TV. Ja, vi er da vist lidt kendte – ikke sandt??? Nå, ikke??? Men hvor mange kan som Morten bryste sig af at være fotomodel på et amts hjemmeside i Venezuela??? Vi har netop fået tilsendt dette link fra vores ven Bruno, som har spottet Morten: http://www.aragua.gob.ve/modules.php?name=Content&pa=showpage&pid=298
(Det er ham der står ved vandfaldet med rygsæk på ryggen og kamera for øjet).

Gracias Bruno por el enlace ;O)

torsdag, august 16, 2007


Torsdag d. 16/8 – 2007
I går tog David sit første skridt. Først et, så to i træk, så tre. Og så fik vi ikke mere for den 25-øre. Heldigvis var vi til stede begge to, for det er jo et af de øjeblikke man nødigt vil gå glip af. I dag har han gået selv et par enkelte gange igen. Den gå-vogn fra kollegerne i Apotekerforeningen har virkelig hjulpet. Og gør det fortsat – han elsker bare den vogn. Tonser derudaf bag vognen, indtil han støder ind i noget – hvorefter han bare venter på at vi skal komme og ”vende kajakken”… Balancen er jo endnu ikke i top, så gå-vognen får han glæde af længe endnu.

Og ellers plabrer han derudaf – men hvad betyder egentlig ”då-de”???
Nå ja, og så har han nu 8 tænder - 4 i overmunden og 4 i undermunden.

søndag, august 05, 2007





MIRAKLERNES TID ER IKKE FORBI…
Hvem skulle have troet det? Først bliver vi matchet med dejlige David, så får vi byggegodkendelse mens vi er i Colombia – og nu har jeg fået mig en ny mobil…

Den gule gamle traver af en mobil kunne ikke mere – man kunne højst snakke i den i ca. 20 minutter selvom jeg havde anskaffet et nyt batteri. Den havde ellers en særlig affektionsværdi, måske fordi det var en vaskeægte vintage telefon. Oprindeligt var det Theas mobil, da hun skulle have ny så solgte hun den til min svigerfar – og så har jeg arvet den af ham. Og nu har David arvet den fra mig :0) Uden batteri – men han nyder at sidde og savle i den.

For et par dage siden sagde David sit første ”rigtige” ord. Han har indtil nu sagt Far, Mor, ja, hej – men så sidder vi og leger på græsplænen og en ordentlig traktor brøler gennem byen med en infam larm. David bliver bange og springer op på skødet af mig. Jeg trøster/beroliger ham og siger at det var en traktor – så siger knægten sørme ”traktor” eller rettere ”da-tor”. Så bøgerne med traktorer har tilsyneladende gjort et stort indtryk på ham… Han gentog det senere, da Morten ville se om det virkelig kunne være sandt – så han hev traktorbogen frem, og den var god nok – ”da-tor”.