onsdag, juni 27, 2007

Jeg har ikke haft fat i PC'en et par dage - men kort fortalt har vi været på Monserrate mandag og i Unicentro med Annika og Claus tirsdag. I går fik jeg et par superflotte øreringe ;O)
I dag har vi bare pakket - og omorganiseret - foræret alt muligt til personalet. Og til slut - har vi 3 kg for meget - så mon ikke det går?? Vægten er også lidt ustabil - mener både Morten og jeg... for i følge den har han taget 8 kg på hernede og jeg 7 kg. Så lad os håbe at den vejer lidt for meget ;O) Ellers er det jo smalkost, når vi kommer hjem.
Vi bliver hentet om ca. 1 time - og så glæder vi os til at se Jer når vi kommer hjem. Med det samme - eller lidt senere på sommeren.

mandag, juni 25, 2007

I dag har vi været ganske almindelige turister – vi har været ude og se Catedral de sal – saltkatedralen. http://www.catedraldesal.gov.co/ (det officielle site) & http://en.wikipedia.org/wiki/Salt_Cathedral_of_Zipaquirá (det sidste link er engelsk).

Vi var af sted med Karin og Stefan samt Annika og Claus – og med Freddy som guide / chauffør. Endnu en gang kan jeg klart anbefale at bruge ham. Han ved hvad han taler om – kender en masse til kulturen, så han gav os praktisk talt en privatguidet tour gennem Saltkatedralen. Når man bruger andre chauffører, så bliver de bare siddende på parkeringspladsen – og man betaler jo for tiden alligevel… Freddy er også god til at forklare undervejs, hvad det er vi ser.

Vi tog tidligt af sted, for søndag kører der et gammelt veterantog til minen, og der er en 2-300 mennesker med toget, så det gælder om ikke at være der, når alle de folk kommer. Vi var da også næsten færdige med turen nede i minen (tager ca. 1-1½ time) da det myldrede ind med folk. Turen til Saltkatedralen var ikke lang – det ligger blot 30 km uden for Bogotá.

Det kan KLART anbefales at bruge en dag på Saltkatedralen, for den er utrolig smuk – og det er en rigtig fin oplevelse. Man starter med at gå ned i minen, hvor der oprindeligt var saltproduktion. Da produktionen i den del ophørte, så etablerede man en katedral dernede. Alt er i salt – dog er enkelte figurer i sandsten, da det er vanskeligt at lave detaljerede figurer i salt. På vejen ned til katedralen, så passerede vi 14 ”stoppesteder”, som hver symboliserede et af Jesus’ trin på vejen til korsfæstelsen. Der er kun afstivning i starten af nedgangen til katedralen, ellers er alt udhugget i salt – ingen ekstra afstivning nogen steder.

Saltminen er stadig aktiv – men det er på den anden side. Der brydes 80.000 tons salt om ugen.

På vejen tilbage holdt vi ind ved en restaurant ”Hacienda La Margarita” http://english.bogotaturismo.gov.co/directories/restaurants/index.php?pageNum_Recordset1=5 Den var oprindeligt drevet af en narkobaron, men så kom han i fængsel og nu kører hans familie den videre. Restauranten er berømt for sine heste – her handles bl.a. dressurheste til 100.000 $ (læs: US dollars). Den er bygget som en ranch. Først kører man ind på grunden og så parkerer man bilen på parkeringspladsen til højre. Herefter går man igennem indgangsporten til haciendaen – og der er så mange aktiviteter derinde. Man kan få en tur på en pony – der bliver trukket rundt ved et reb på en karrusel. Som okser, der trækker et vandhjul. Eller en tur i en vogn trukket af et æsel. Men hovedattraktionen var inde i selve hallen – når man kom ind så var der midt i hallen et bart trægulv i 5 meters bredde i næsten hele hallens længde – en slags arena. Og så sad folk ellers ved små borde både til højre og til venstre for arenaen. Lige inden for døren var der en scene, hvor der var forskellige optrædende. Da vi kom var der colombiansk folkemusik for fuld udblæsning, så vi kunne ikke rigtig høre hinanden ved bordet. Men de stoppede heldigvis hurtigt – ikke fordi det var dårligt, det var bare ALT alt for højt. Senere var der flamenco, jonglering osv. osv.

Det var vist sådan et sted, hvor de der har ok med penge tager hen og fejrer særlige anledninger – for der blev hele tiden råbt over højttaleren, at tillykke til den og den med det og det.

Ind i mellem kom så hovedattraktionen – hesteshow inden i den lange gang midt i restauranten. Det var nogle meget flotte heste! Og nogle af de damer der red havde nogle MEGET forstørrede silikonebryster (læs: Dolly P-størrelse) som hoppede gevaldigt op og ned. Da vi kommenterede på det, så fortalte Freddy, at der stadig (dog om aftenen) kommer narkobaroner og handler (bl.a.) heste på stedet. Og disse mænd foretrækker tilsyneladende den type kvinder – så der er kvinder som får lavet brysterne større og så ”hænger ud” på restauranten i håb om at score en rig mand…
Så skulle der bestilles – og de fleste valgte en bøf på 500 g til den nette sum af 25.000 pesos (ca. 75 kr.) – og de sagde, at den var super god. Jeg fik noget typisk colombiansk mad – og yuca frita ;O) mums. Hertil til start dejlig sangria (det var vist en specialitet på stedet) og så ellers øl/vand/limonade som folk havde lyst. David fik lidt af min limonade - og sørme om han ikke har lært at suge i sugerør!

søndag, juni 24, 2007

I skal være velkomne til at tage i mod os i lufthavnen - torsdag d. 28/6 kl. 14.50 lander flyet fra Paris. Og/eller spise en pølse på terassen hos mine forældre i Slagelse kl. 17.30 samme dag (nb. vi bliver nok kun 1-1½ time). Af hensyn til antallet af pølser må I gerne lige give min mor besked om I kommer på arin@image.dk (skulle der være en enkelt der glemmer det, så er I velkomne alligevel).

Til gengæld vil vi gerne have lidt fred og ro i familien i den første tid hjemme, så vi lige kan finde os selv til rette i de nye omgivelser.

David er som sådan faldet godt til hos os, MEN har stadig ikke helt opfattelsen af, at vi er de primære og andre er de sekundære personer i hans liv. Det tager længere tid. Det betyder f.eks. at han rækker ukritisk ud efter alle. Derfor holder vi ham lidt tilbage i hans kontakt med andre end os, men I må gerne "klappe ham lidt på krøllerne"...

Det betyder at her i starten og et godt stykke tid frem, så vil vi gerne have at kontakten til ham er efter devicen "nok se men ikke holde". Måske ikke så firkantet endda. Men at det er os der mader, bader, skifter, trøster, lægger ham til at sove osv. osv. Det håber vi at I har forståelse for. Han skal lige lære at være en del af en familie. Vi skal nok sige til, når det er ok at "komme mere til faddet". Hvis I er i tvivl - så spørg!!! ;O)

Vi glæder os til at se Jer igen!!! ;O)

Og I kan godt glæde Jer - han er bare LÆKKER!!!

Vi må vist omdøbe vores hjemmeside til: Mie, Morten og David OG HIF's hjemmeside pga. nedenstående kommentarer... ;O)

Farbror Søren sagde...
Det bliver en fantastisk uge. Vi glæder os til I kommer hjem og især til at modtage jer i lufthavnen. I må dog nok forberede jer på, at Davids landsholdstrøje ryger af, så han i stedet kan iklædes de røde smedes - Hvidovres - nu hvor vi idag har sikret os adgang til 1. DIVISION. HIF og Hurra. Jeg skal hilse fra Didde. Hun siger dette ikke er et fodboldforum..
søndag, 24 juni, 2007

Morbror Simon sagde...
Vi kommer også og siger hej når I mellemlander i Zurich! ;o)Og så kan Søren hilse og sige til Didde, at selvfølgelig skal der være plads til at hylde HIF her... Kanon, godt gået smede!!
søndag, 24 juni, 2007


De der har lyst er velkomne i lufthavnen for at tage imod os – eller senere hos mine forældre i Slagelse for en kort bemærkning. Man er også velkommen til at gøre ”både og”. Mere om dette i morgen, jeg skal lige have aftalt hvordan og hvorledes…

Så er det Sct. Hans i DK i dag…
Her var vi vist begge en anelse bæl-øjede her til morgen. David vågnede kl. 2 og var vågen i næsten en time, og så igen kl. 5 osv. osv. Vi var bare trætte. Undtagen David…

Vi havde aftalt med Karin og Stefan, at vi skulle se til morgenmaden om vi skulle tage sammen til shoppingcenteret Atlantis. Men Morten og jeg blev enige om, at vi hellere ville bruge dagen på at høre ud og se hospitalet, hvor David er født. Og det viste sig også at Mafe havde været vågen hver time hele natten (er ved at få tænder) så Karin og Stefan ville bare blive hjemme.

Vi bookede så i en fart Ricardo – og så var det jo ellers bare med at komme af sted. Ricardo sagde, at det ville tage ca. 2 timer at køre til hospitalet San Blas, som ligger i den sydlige del af Bogotá. Vi bor i den nordlige del af Bogotá, så der er langt derhen. Heldigvis tog det kun knap en time, da det jo er lørdag og vi kørte allerede lidt over 9. Hospitalet San Blas er et kategori 2 hospital – der er 4 kategorier – og kategori 4 hospitaler er mest specialiserede. Men San Blas er et stort hospital efter colombianske forhold – og et meget pænt hospital. Det ligner meget et ganske almindeligt hospital i DK. I området bor folk fra lav middelklasse/fattige – og Davids mor har jo sikkert boet her også (men da vi ikke ved noget om hende andet end navnet, så er det jo svært at sige noget om).

Vi fik lov til at komme ind og få en lille rundvisning, fik bl.a. vist fødestuen udefra – men vi måtte desværre ikke tage billeder indenfor. Sikkerhedsvagten var rimelig kategorisk med det – vi måtte kun tage billeder ude fra vejen, men det var nu meget rart at have set hospitalet – det giver os et mere nuanceret billede af Davids forhistorie. Og så kan vi bedre fortælle lidt om, hvordan området ser ud.

Som en lille kuriositet (måske mest for os farmaceuter), så var der oppe ved fødestuen 2 store vægmalerier. Det ene havde et motiv af en familie med et smilende barn – og så var der noget tekst, hvor der stod, at hvis barnet havde det skidt, så skulle man bare give det Dolex (svarer til Panodil). Den anden ”reklame” var for Advil (også smertestillende). Den var vist aldrig gået i DK ;O) Det ville jeg gerne have haft et billede af – hæ hæ.

På vejen hjem kørte vi gennem La Candelaria, som er den gamle bydel – meget meget smuk er den. Små lave farvestrålende huse og nogle smukke kirker.

Så skulle vi lige have klaret et par småting – det første var at få noget frokost – så vi holdt ind ved shoppingcenteret Santa Ana og der spiste vi på ”El Corral – gourmet”. El Corral er en burgerkæde a la Burger King, deres burgere er bare meget bedre. Men det viste sig at El Corral – gourmet var en ”rigtig” restaurantvariant af El Corral. Jeg fik verdens bedste burger med en hjemmelavet bøf godt krydret og så grillet, tomat, løg og salat, gorgonzola og pebbersovs. MUMS!!!! Nøj, den var god. Morten og Ricardo fik en Manhatten – og de var også rigtig gode. Det var luksusburgere – mums. Nu løber mine tænder i vand, bare jeg skriver om det.

Vi fik taget nogle billeder og så ellers købt et par ting mere ;O) Et par røde festsko til min røde kjole (det har jeg bestemt manglet længe), en tyk og tung fotobog om Colombia – og en bog til David. Bogen til David er mest for at kunne passivisere ham i flyet. Karin og Stefan har en stor bog fra Coop ”mine 100 første ord” og den er han vild med at se i. Så tager han ens finger og få skal man sige, hvad det er han peger på. Nu har vi købt bogen ”ord som glimter” – og den er han glad for. Den må kunne supplere ”Mærk og føl på dyrerne” som vi jo fik inden udrejse (tak Mette, Bettina og Katja) – han ELSKER bare den bog!!! Når han er totalt ”orme-agtig”, så bliver han blid som et lam, når den bog kommer frem!!!

Det endte med, at vi først var hjemme lidt i 4 om eftermiddagen, så det var alligevel blevet til næsten 7 timer på landevejen. Vi måtte også slippe 95.000 pesos (ca. 300 kr.) for at blive kørt rundt i taxa hele tiden. Men så er Ricardo også så flink at svinge forbi med nogle billeder til os i morgen eller mandag – så var vi fri for at vente på fremkaldelsen…

lørdag, juni 23, 2007



Vi har netop modtaget følgende mail, fra generalkonsulen fra det danske konsulat her i Bogotá, Colombia. Vi har fået taget billeder sammen med ham og sendte ham et par stykker på mailen som aftalt.

>>Dear Morten & Mie, Thanks a lot for the beautiful pictures with the baby, David is wonderful, cute and sweet, congratulations for both of you. I hope to see all of you again here in Colombia or one day during one of my trips to Denmark. Big hugs for all of you, Sincerely Jose Consulado General de Dinamarca <<
Nå, men hvordan nåede vi dertil? I morges skulle vi jo være klar kl. 7.30, hvor der skulle komme en chauffør og hente os – det skulle være tidligt for at vi kunne nå at lave både colombiansk og dansk pas i dag. Der laves først colombiansk pas og så dansk pas. Vi havde en aftale med konsulen kl. 11. Jeg har presset dem lidt for at det skulle være samme dag, så vi ikke skulle bruge flere dage end højst nødvendigt på alt det her papirfidus. Men men men, vi ventede og ventede – og der kom ingen chauffør. Vi forsøgte at ringe til hans kontor og til hans mobil – men ingen svarede – og vi lagde beskeder. Vi har været sammen med ham i går, hvor vi netop talte om det og han bekræftede at han kom!? Og da han altid er så ansvarsfuld, så bekymrer det os lidt. Men efter flere snakke med ACs kontor her i Colombia, så blev jeg altså nødt til at skære igennem. IKKE MERE SNAK – vi tager sgu selv en taxa til det sted, hvor vi skal have det colombianske pas – og hvis ikke det kan være anderledes, så skal vi sgu nok selv få det rådne pas… ;O) Nogle gange så er der simpelthen bare så meget snak herover – frem og tilbage – frem og tilbage… Sådan blev det – vi kunne køre med en taxa som kom og hentede svenskerne lidt af vejen – og herefter resten af vejen med en anden taxa. Og selvfølgelig den dag, hvor man har travlt og har flere ting som bare skal klappe – ja, der har det regnet hele morgenen – hvilket betyder massive trafikpropper. Så i stedet for at være ved steder, hvor man får det colombianske pas kl. 8.00, så var vi der først kl. 10.20. Først skulle vi have taget billeder af lillemanden – der var heldigvis en butik i butikken lige til det samme. David havde lige sovet men det blev et ok billede alligevel. Det skægge er også herovre, at de bagefter retoucherer billederne ;O) Dvs. at David fik lidt ekstra blush på kinderne (og Mafe fik både blush og læbestift lagt på) – det er da bare for sjovt. I DK ville man jo komme i fængsel i 100 år for at ”fuske” med pasbilleder… Køen til kontoret var lang, men de har en god regel hernede – folk med børn kan gå uden om køen og komme direkte til. Så der sprang vi lige en 50 mennesker over – det var nu meget rart med en stor ”forlomme” ;O) Så skulle vi først til en mand, som tjekkede at alle papirerne var til stede. Han klipsede alt sammen og gav os en lap papir hvor der stod, hvad vi skulle betale. Så op i køen til luen, hvor man betaler (71.000 pesos, ca. 200 kr., AC betaler) – det var lidt skægt, der sad en fyr med en t-shirt hvor der stod, ”Denmark – country”, det kommenterede vi på – vi kommer fra Dinamarca – men han vidste vist ikke at Denmark er Dinamarca, så det var nok bare en t-shirt han har købt fordi han kunne lide farven. Herefter gik turen til kasse nr. 2, hvor Morten skrev under og satte sit fingeraftryk på nogle papirer. Og så var det bare at vente. Lidt senere blev vi råbt op og så var passet klart. Det kan jo lyde frygteligt omstændigt, men omvendt fik vi et pas til David på 1 time – og i DK skal man jo nærmest vente 14 dage på det… Nora var kommet og har hjulpet os igennem – og var også sød at ringe til det danske konsulat og spørge om vi kunne udsætte vores aftale lidt. Hurra for Nora, hun er utroligt hjælpsom! Lige lidt i 12 var vi så på konsulatet – og generalkonsulen José tog i mod os – dette kunne vi jo klare selv, så Nora blev nede. Han var sød til at få klaret tingene hurtigt, så vi havde et provisorisk pas (gælder 1 år, kostede 145.000 peses, ca. 450 kr., som vi selv skulle betale) på ca. 15-20 minutter. Så var alt klaret – og vi kunne vende næsen hjem til frokost, godt nok lidt forsinket – men det krævede altså en øl til frokost, vi var bare helt smadrede. Og så lige en lur, jeg fik vist 2½ time på øjet, mens stakkels Morten fik 10 minutter… Her til aften har vi fejret den svenske midsommer med middag på Casablanca med ejerne Marja og Manuel – oksemedaljoner, ris og grøntsager og jordbær med flødeskum til dessert + rødvin og nogle ret så stærke for-drinks, så Morten er gået omkuld mens jeg skriver dette. Han havde det som om han havde influenza – men jeg tror bare at han er monster-træt.

fredag, juni 22, 2007



Lidt senere torsdag…
Så er vi vel hjemme efter mødet med vores 2 fadderskabsbørn Mery Constanza og Lívini. Vi betaler 160 kr. om måneden til hvert af børnene – og for det får de skolegang/børnehave, mad og tøj. Men det er primært skolegangen/børnehave man betaler for.

Mery er 12 år og går i 5. klasse, har problemer med skolen. Hun har en lillebror på 10 år som også går i 5. klasse. Deres mor arbejder i en børnehave. Moderen har ”arbejdet” sig på – og familien har det meget bedre end tidligere. På et tidspunkt boede de på et værelse alle sammen, hvor man var nødt til at kravle over sengen for at komme til komfuret. Merys familie er i den nederste del af middelklassen.

Lívini er 4 år og går i børnehave. Hun har en storesøster på 10 år, en storebror på 5 år og en lillesøster på 2 år. De er meget fattige. Faderen har de sidste 9 år samlet skrald på gaden til genbrug – han tager det som ikke er taget af de andre som gør det samme. Det betyder, at han samler plastik, papir og dåser. Det er også de ting, som man ikke får så mange penge for. Moderen har endelig fået et arbejde som hushjælp. De bor i noget som vel næsten ikke kan kaldes et hus, eller noget beboeligt.

Vi mødte dem på Oriéntames kontor, her sad vi så hver familie op af hver sin væg – og så præsenterede vi os for hinanden. Og så kunne vi hver især stille spørgsmål til hinanden. Det var spændende at høre lidt om deres liv. Jeg nåede at begynde at tude, for Merys mor blev ved med at sige, at det var en velsignelse, at vi ville hjælpe Mery – og uden os kunne hun ikke klare det. Det var en meget stærk oplevelse at møde dem – og se at det nytter noget at give noget.

Herefter tog vi dem med til et nærliggende supermarked, hvor hver familie blev udstyret med en indkøbsvogn. Og så fik de lov til at fylde den med de basale fornødenheder. Det blev til f.eks. ris, kartofler, mel, salt, olie, toiletpapir og lidt lækkert. Vores chauffør Freddy var flink til at hjælpe her – han gik meget grundigt til værks og sørgede for at familierne fik lige meget/det samme – og så gik han ellers rundt i supermarkedet og tog det de har brug for og de rigtige varer. Det var sådan et supermarked, hvor alt er i store pakninger, så ris kan købes i 10 kg pakninger og olie i 5 liters dunke. Familierne kunne ikke lide at tage noget, så det var rart at han bare gik i gang med at tage ned fra hylderne (efter aftale med os selvfølgelig). På et tidspunkt siger Freddy, at nu bliver det altså ca. 150.000 pesos (ca. 450 kr.), men vi mangler stadig æg og toiletpapir. Men det skulle de selvfølgelig også have, når vi nu var i gang, så han fik grønt lys endnu en gang. Lívinis far var meget benovet over at gå rundt inde i butikken – så fortalte han mig, at han aldrig har kørt med en indkøbsvogn. De plejer bare at købe 2 æg og 100 g ris sådan lidt af gangen. De var bare SÅ GLADE for vores hjælp. De har fået basale ting der kan række til ca. 1-2 måneder. Henne ved kassen stod Merys lillebror og gjorde store øjne mod nogle plastik fodbolde. Han bad ikke om noget, men kredsede bare omkring dem ;O) Da jeg spurgte hvad farve han ville have, så var det næsten ikke til at kapere for familierne – og drengen gik rundt med bolden som var den af guld.

I alt for 2 fulde vogne og vores egne små indkøb måtte vi slippe 340.000 pesos (ca. 1.000 kr.) – det var en stor oplevelse for os.

At have et fadderskabsbarn i Colombia kan varmt anbefales – og skulle du få lyst til det, så følg linket i menuen til højre – teksten er dog lidt forældet, da man nu giver 160 kr. om måneden og ikke 150 kr.

Vi kan da også lige fortælle, at Merys lillebror lærte David at slå klik med tungen på kun 10 minutter.

I morgen skal vi have lavet colombiansk pas og dansk pas.

torsdag, juni 21, 2007

Lidt senere onsdag…
Efter frokost kom Freddy og hentede os (Morten og David tog med), for jeg skulle ud og hente den nye fødselsattest, hvor vi er registreret som forældre til David. Det tog heldigvis et par timer – først stod Nora i kø for at få attesten, ”sorry” – den var ikke færdig… Nå, men hun fik talt godt for sin syge moster og så fik notaren i en fart underskrevet attesten. Så måtte vi ned på gaden og finde en butik med kopi-service. Der fik vi taget 5 kopier – og så tilbage til et andet kontor (samme bygning som før men anden opgang), og så skulle papirerne legaliseres. Så var vi klar. Mens vi ordnede det, så fik Morten og David set på Plaza Santander og omegn. Inden Notaría primera åbnede (kl. 14), så nåede vi alle en tur rundt i Mercado Artisanal som ligger lige over for guldmuseet, vi har været der før. Og der er der gode priser på souvenirs. Så fik købt et par småting mere…

Da Nora og jeg var færdige på Notaría så fandt vi Morten, David og Freddy i et lidt mere skummelt kvarter i centrum, hvor der er en gade nærmest kun med guldsmedeforretninger. Der var de kommet i kløerne på en ung pige – eller måske var det bare David der var kommet det!? Det endte dog med, at de fik solgt os/Morten to små smaragder (bare stenene) som engang måske kan blive til et par øreringe til mig. Der var ikke lige nogen af de færdige par jeg kunne lide. De kostede kun 260 kr. til sammen, så det var jo ikke så galt – det er jo heller ikke kæmpesten.

Nu skal vi jo planlægge, hvad vi skal de sidste dage – så vi får prioriteret det vi skal.

Torsdag d. 21/6 – 2007
I dag bliver David 10 måneder. Og vi har haft ham i 4 uger.
Til formiddag skal vi bare slappe af. I eftermiddag skal vi ud og møde vores 2 fadderskabsbørn på Oriéntames kontor.

Lidt statistik – vi har netop for 5 dage siden sat en tæller på vores hjemmeside. Og det viser sig nu, at der på de 5 dage har været 305 besøg – heraf 95 absolutte unikke besøgende. Så nogen er der altså, der følger med i vores liv…

onsdag, juni 20, 2007




HURRA – Karin og Stefan (http://www.karinstefan.blogspot.com/ ) har også fået sentencia!!!! Det fik de her til morgen, så Stefan måtte på 20 minutter få det fine tøj på – og så skal han det samme som jeg var i går. Forhåbentlig skal han dog ikke vente lige så lang tid.

Karin og Stefan har booket deres billetter om – de havde billetter til på fredag, men det kan de ikke nå. Men de har fået billetter samtidig med os på onsdag, så det er jo super at vi kan følges ad til Paris.

Vi har billetter så vi kommer hjem torsdag d. 28/6 kl. 14.50 i Kastrup. Der ”burde” ikke kunne gå noget galt, så vi ikke kan komme hjem med den maskine. Vi har dog kun 1 time og 40 minutter til transfer i Paris – og det kan måske give problemer, da de har indført ekstra sikkerhedskontrol – og den er ikke ligefrem hurtig.

Tænk, nu har vi kun 1 uge tilbage herovre – jeg synes, at jeg bliver lidt deprimeret over at tænke på det ;O) Men de erfarne adoptanter har jo skrevet, at når alt er klart, så begynder man at glæde sig til at komme hjem – så mon ikke det kommer lige om lidt?? Og Morten sidder da også ved siden af og siger, at han glæder sig til at komme hjem – og han er allerede begyndt at stresse over, om vi kan have alting i kufferterne ;O) Han siger nu, at han stresser ikke, han planlægger hæ hæ!!

Der er lagt nye billeder på!



Det har været en laaaaang dag i dag for os begge. Lang for mig (Mie) fordi Freddy hentede mig kl. 06.45 og så var vi ved familiedomstol nr. 8 kl. 08.00. Her skrev jeg under på sentencia – så har vi adoptionsbevillingen hjemme. Det viste sig så at dommeren herefter skulle skrive under. Men dommeren var ikke mødt, som hun skulle… så startede vi med at sidde og vente. Med havde jeg Nora, Helenas assistent. Dommeren mødte vel ind kl. 09.30 – men havde ikke lige tid – jeg kommer lige om lidt, blev hun ved med at sige… Det viste sig, at hun var et surt ribs (hun havde vist en enormt dårlig dag for hun formåede at skule meget surt til os på vejen forbi os) – og vi nåede aldrig rigtig at hilse på hende.

Så meget for en hyggelig afslutning på sagen – i familiedomstol nr. 1 er der en meget hyggelig dommer, som fejrer det hele med en tale med bevingede ord. Men hver af domstolene er forskellig, både med hastighed og imødekommenhed.

Vi sad så ude på gangen og ventede på at hun skulle sætte sin underskrift. Det kan jo ikke tage mere end et minut, vel? Men vi sad der og gloede i isnende kulde – der var vel en 12-14 grader på gangen – og inden længe begyndte jeg også at skulle tisse – og så blev jeg sørme også sulten. Men vi turde jo ikke bevæge os 3 meter væk, for tænk hvis dommeren lige kom og ville skrive under mens vi var væk. Nøj, hvor vi frøs – jeg havde jo det pæne tøj på, skjorte og nederdel og et par nylonstrømper. Det kan man altså ikke holde varmen i i sådan en kulde – og jeg er jo også lidt af en frossenpind i forvejen. Nå, men vi var så heldige, at vi fik underskriften kl. 12 – så skulle vi have 9 stk. fotokopier af de 4 vigtige sider. Det skulle vi så betale os fra nede på gaden i en butik. Den første butik, der var kopimaskinen selvfølgelig gået i stykker – og det andet sted tog det hundrede år at få kopierne. Det kostede i alt 2.400 pesos (omkring 8 kr.). Nå, men da det så var klaret, så skulle vi tilbage til domstol nr. 8 og der fik vi så dommerens sekretær til at cleare alle 9 kopier – det krævede 1-3 stempler på hver af de 4 sider af de 9 sæt kopier – i alt 36 sider med hver 1-3 stempler + sekretærens underskrift. Ja, de er grundige hernede…

Herefter skulle vi så til notarius publicus for at få ændret Davids fødselsattest, så vi kommer til at stå som forældre. Det skulle være på Notaria 1, for det er der, hvor David er registreret til at starte med. Der var vi kl. 12.45. Heldigvis, for notaria nr. 1 holdt middagslukket fra kl. 13.15 til 14. Men men men da vi nåede frem sagde damen, at der var lukket. Og at vi kunne komme igen kl. 14.

Øv – så måtte vi finde på noget at lave så længe. Freddy kunne anbefale ”Casa Vieja” som serverer typisk colombiansk mad. Det var rigtig godt – lækkert!!! ”Så gik der tid med det – vi fik noget at bruge tiden til!”.

Kl. 14 stod vi i kø sammen med 25 andre for at komme til hos Notaria 1. Vi fik afleveret et sæt af kopierne og bedt om en ny fødselsattest. Den første lavede hun desværre forkert – men godt at vi opdagede det, for ellers havde vi gået forgæves i morgen. Først mente hun, at vi kunne hente den nye fødselsattest om 2 dage (dvs. torsdag), men vi fik hende overtalt til at det kunne blive i morgen onsdag. Så har vi nemlig 2 dage til at få lavet colombiansk pas og dansk pas. Og så har vi tirsdag ledig til at pakke. Torsdag i denne uge skal vi mødes med vores 2 fadderskabsbørn – vi giver 160 kr. til hver af de to piger om måneden.

Det der så også er lidt problematisk… ja, man tror det ikke hvis man ikke kender til sydamerikanske forhold… Det viste sig at hos Notaria 1 og 2, der er det kun muligt at få 2 kopier af legaliserede dokumenter. Da vi skal bruge 9 stykker, så betyder det at vi i morgen kl. 14 skal hente den nye fødselsattest, så skal vi få 2 kopier af den i Notaria 1 og herefter må vi køre til en ANDEN notaria og der få 6 legaliserede kopier af fødselsattesten. Hvor upraktisk er det lige… og så spilder man en masse tid på det. Men i alle fald, så bliver vi hentet i morgen kl. 13.30 – Morten tager med, så kan han og Freddy og David gå lidt rundt i centrum og hygge sig mens vi bliver klar hos notaria.

Mortens dag i dag har også været hård, for han har jo haft David alene. David har vist ikke rigtig kunne lide at jeg ikke har været der, for han har hængt på Morten som en loppe hele dagen – og da jeg endelig kom hjem kl. 16.30/17.00, så ville han i starten slet ikke se på mig. Det er dog blevet bedre – han er tøet op igen. Men vi fik specifikt besked på, at kun 1 person skulle gå af sted i dag – for når man skal vente og vente en hel dag – så er det et helvede at have et lille utålmodigt barn med – for alle parter.

Der kommer billeder på i morgen – jeg har dokumenteret alt til en kommende ”life book” til David – så ivrig var jeg at jeg fik en ”påtale!” af en sikkerhedsvagt, som var lidt bange for hvad jeg skulle bruge de billeder til. Af sikkerhedshensyn er de jo ikke meget for at få taget billeder forfra – for så er de jo nemme mål for eventuelle lejesoldater. Men jeg havde ikke lige set at han stod der. Jeg fotograferede bare bygningen. De andre oficielle kontorer mv. der spurgte jeg jo pænt om jeg måtte tage billeder, og det var helt ok.

Det har desuden været en god dag, da jeg har talt meget med Nora og fået en meget bedre forståelse for hele systemet. Jeg har været en rigtig spørge-Jørgen. Og så har hun haft en masse gode informationer – da hun har talt med plejemoderen. Nu kan jeg ikke holde mig vågen længere – vi har spist kage ”tres leches”, en slags lagkage og hertil drukket prosecco.

tirsdag, juni 19, 2007

Hvad sker der med dem som siger " Vi har slet ikke travlt med at komme hjem [Citat Mie]"? At det gør dejligt ondt når boomerangen rammer hårdt på vejen tilbage.
For vi skal hjem med David til tiden… Her til aften, midt under aftensmaden ringede telefonen. Estella tog telefonen og kom og sagde, at Morten måtte tage telefonen. For jeg var jo ikke færdig med at spise, så mig ville hun ikke forstyrre midt i lasagne og salat (Morten var færdig med at spise). Jeg troede, at det var Annika, for hvem skulle ellers ringe kl. 18.30 en helligdag. Men Morten startede med at tale engelsk… Så grinede alle og sagde ”sentencia”, for det er vi vant til at gøre hver gang telefonen ringer – for det svenske par vi bor sammen med på pensionatet er lige ved at have sentencia. Så nikkede Morten bare og gjorde tegn til at jeg skulle komme derhen. Jeg troede bare at det var fis – men det var det ikke. Jeg gik hen til Morten – og så var jeg altså lige nødt til selv at tale med Helena. Jo, den er god nok – VI HAR FÅET SENTENCIA – det er vist en rekord mht. tidsforbrug – det er bare gået hurtigt. Så jo, Helena kunne bekræfte – og sige at en af os skulle være klar kl. 06.45, så ville en chauffør komme og hente en af os. Uden barn. Det bliver mig (Mie), der skal af sted, hvis der skal tales noget spansk undervejs. Efter at jeg har skrevet papirerne fra retten under, så skal vi hen hvor hans oprindelige fødselsattest er udfærdiget – og så skal der udfærdiges en ny, hvor vi er anført som forældre.

Så nu regner vi med, at vi kommer hjem som planlagt torsdag d. 28/6 (vi rejser herfra onsdag d. 27/6). Mere om tid og sted senere – vi skal lige have kigget på billetterne. Lige nu skal vi bare lige fatte, at nu er han vores – vi har rettens ord for det ;O) Nu skal vi bare have smidt ham på hovedet i seng om en halv times tid – og så skal vi andre fejre det med lidt boblevand… ;O)

Nå, men vi måtte jo så ringe til Annika og Claus og fortælle, at vi må aflyse vores aftale i morgen med en tur i kaffeplantagen. Nå siger Claus så, så er det altså rigtigt!? Øh, hvad? Vi har fået sentencia – ja, det ved vi allerede sagde Claus - det kom et af de andre danske par hjem til Las Palmas og fortalte tidligere på dagen… Det havde Freddy sagt til dem (en af de chauffører som Las Palmas bruger – den bedste efter min mening). Øh, nå – jamen Helena har ellers først lige ringet til os… ;O) Så der er altså andre der har vidst de gode nyheder væsentligt længere end os selv ;O)

Dagen i dag har bare været stille og rolig – vi har leget lidt med David – og så har vi været ude at gå en tur med ungerne i klapvogn – os og Karin. Jeg kan ellers fortælle, at Davids 5. tand er brudt igennem – og så er han begyndt at pege.

mandag, juni 18, 2007


Søndag d. 17 juni.


I dag har vi været i det sagnomspundne Unicentro. Det er et shoppingcenter i magnumstørrelse og ikke for folk der hader Fields og Høngcenteret. Vi havde trods vores 4 uger i Bogota ikke for alvor været der - det har vi nu, endda med gudstjeneste. Vi tog tidligt afsted med Ricardo (kl. 9.30) og blev hentet kl. 15.00 godt smadrede og indsmurte i ketjup.

David fik en hat, et par sko og en Gonzo (det synes hans far at han skulle have). Mie købte en skjorte og noget musik og Morten fik en hul en og trutte i (på trods af at det er fars dag i Colombia!!!!)

Mie har øvet faldteknikker med David så han nu kan tage fra når han vælter.

Imorgen tager vi en dag på pensionatet uden slinger.


(skrevet af Morten)

lørdag, juni 16, 2007

Fredag d. 15/6 – 2007
Tidligt op – kl. 5 – gab.

Efter frokost tog vi med Karin og Stefan til et område med læderforretninger (hvor de producerer lædervarer) – chaufføren Ricardo var med og hjalp med at prutte priserne ned. I Colombia laver de nogle meget flotte læderarbejder, og til meget rimelige priser, så det var jo bare at gå i gang. Jeg fik købt en håndtaske (som Mortens fætter Jens ville misunde…) og en læderjakke i en kort model. Morten købte en pung.

Herefter kørte vi til Makú (www.artesaniasmaku.com) som er et varehus/en butik i 3 etager fyldt med souveniers. Her fik vi handlet lidt igen, vi har bl.a. købt chivas (ikke whisky men så små håndlavede keramikbusser, mon der er nogen der har set "Nu går den vilde skattejagt"???), en minihængekøje til David, colombianske flag, lidt keramik osv. osv. Ja, pludselig havde vi 2 kurve fyldt med sager, vi ikke mente, at vi kan leve uden ;O) Og da vi skulle til at betale tænkte vi – ups ;O) Og Morten blev ved med at sige, Mie du skal sige at vi vil have noget rabat… Og jeg var sådan lidt at det ville jeg ikke, for alle har sagt at man ikke kan prutte i Makú, fordi det er en ”rigtig” butik og ikke små handlende på et marked. Nå, men man kan jo altid forsøge, så da han kom med prisen, så spurgte jeg om det var inklusive rabatten ;O) Og så sagde han straks, at han da ville slå 10 % af, hvis vi betalte kontant… Hæ hæ, så blev vi så meget klogere. Sjovt var det så også, at der er en masse folk til at betjene dig i sådanne butikker – men hver person har kun et job! Dvs. at når man går til kassen, så er der en der skriver alle varerne op på en faktura, så er det en andens job at regne prisen ud og tage i mod penge. Herefter lægges varerne op i en reol med numre i rummene et andet sted i butikken – og vel ikke i samme rum. Så kom der en anden person og begyndte at plukke varerne ned fra hylden i overensstemmelse med fakturaen. Så skulle 2 personer tjekke, at vi havde fået det vi havde betalt for – og endelig skulle en person pakke alle vores ting ind enkeltvis i bobleplast. Og da vi havde købt ca. 30-40 ting som skulle pakkes ind i bobleplast, så tog hele betalingen og indpakningen jo en halv krig.

Lørdag d. 16/6 – 2007
I dag har vi igen været tidligt oppe. Han vågnede kl. 5 med en ble fyldt med 7 kg tis. Så blev han skiftet, men vi kunne bare ikke få ham til at sove igen – han var oplagt til fis og ballade. Det var forældrene dog ikke… Kl. 06.30 da det var ved at være tid til måske at lægge an til at stå op – så sad han op i sengen og pludselig faldt hans overkrop bare forover og ned på dynerne. Og så snorkede han ellers ;O) Det så bare hylemorsomt ud. Han var helt væk, og så fik han lige sovet en lille time mere.

I dag er vi bare på Casablanca – og det tror jeg også vi er de næste dage. Selvom vi nok snart skal lidt ud at handle bleer og den slags. Og i næste uge tror jeg også vi lige skal have kigget på de der butikker med smaragder (en råvare her i Colombia) – jeg kunne jo godt bruge et sæt øreringe… Morten har lovet mig en ”barselsgave”/”adoptionsgave” ;O) I næste uge tager vi nok også en tur til en kaffeplantage med Annika og Claus. Det skulle have været mandag, men der er det helligdag (det var også helligdag i mandags) og så er det ikke godt at tage af sted, for så er der fyldt med mennesker.

I dag kravler David helt fint – nu møver han sig faktisk ikke frem mere. Og han vil også gerne gå med os i hænderne – det er dog noget usikkert stadig ;O)

Og så de sidste rygter om sentencia og dermed hjemrejse. Vi modtog i går en fax fra Helena om at vores sag har ligget på dommerens bord siden onsdag. Iflg. Karin og Stefan betyder det, at dommeren nu har maks. 10 arbejdsdage til at give os sentencia. Og det vil betyde sentencia senest torsdag d. 28/6 (pga. en helligdag). Med mindre der opstår problemer. Vi har/havde (?) hjemrejsebilletter forbooket til d. 27/6, så de skal vist under alle omstændigheder laves om. På Las Palmas mener Janet dog, at det kunne blive sidst i næste uge – men det tror jeg er lige lovlig optimistisk – især når der er en helligdag mandag. Men colombianerne vil jo gerne gøre os glade – så de er super optimistiske omkring ventetiderne. Jeg har det dog bedst med at se tiden lidt an – jeg kender jo lidt kulturen fra Venezuela og ved at man altid skal lægge mindst 120 % til… og så lige lidt til – og så lige det sidste… ;O) Det kan pt. være problematisk at få flybilletter hjem - ventetiden siger ca. 2-3 uger pga. højsæson - men lad os nu ikke være pessimistiske - - livet er skønt - vi må vente og se, hvad der sker. Vi tager en dag af gangen og nyder tiden med David (mon det skinner igennem her at jeg er en P'er???). Vi har i morgen været her i Colombia i 4 uger - og jeg må sige, at jeg har ikke hjemve endnu ;O)

fredag, juni 15, 2007



Bare lige et par billeder på bloggen, som Annika har taget... Tak for det Annika - de er lige i øjet... David med solcreme og Familie Riise på vej til notar.

Dagen startede tidligt med at vi blev hentet af Mauricio og kørt (sammen med 4 danske familier som bor på Las Palmas) til ICBF’s institution Villa Javier. Der var vist noget, som er gået galt i kommunikationen med Helena. For Villa Javier er ikke flygtningehjemmet, men en anbringelsesinstitution for børn med problemer i familien (vi undrede os også meget over at det tog så lang tid at komme dertil, når flygtningehjemmet skulle ligge lige bag ved det område, hvor vi bor). Det er som en slags krisecenter.

Vi lærte også noget nyt i dag. Alle ICBF børn som anbringes i plejefamilie kommer forbi en af de her ICBF-institutioner. Og tænk om ikke Villa Javier var netop den institution, hvor David har været. Der står ingen steder i papirerne, at han har været der – men det sagde Nora (Helenas assistent) at det gør det aldrig, for det ved alle jo… ;O) Nå, men hun estimerede at han har været der en dag eller to indtil de har fået en aftale i stand med plejefamilien. I vores papirer står der bare, at han kom fra hospitalet, hvor han er født og til plejefamilien på dag 11. Direktøren fra Villa Javier var sådan lidt usikker på, om hun kunne huske ham. Vi måtte ikke tage billeder inden for, men vi har taget nogle billeder uden for. Villa Javier er som de fleste steder i Colombia (og Venezuela), middelstandard (måske ikke efter danske forhold), mange børn, nymalet men alligevel er der ”skrammer” i malingen. Klimaet med perioder med regn hver dag gør, at intet ser pænt og nymalet ud særlig længe. Men der var MEGET rent og ok standard – som middelklassen vil bo.

Der var pt. en ca. 180 børn i alderen 0-17 år. Der var dog meget få små børn. Det er generelt børn, som har det svært med deres familier, de har fået tæsk, er blevet fundet på gaden, bliver taget af politiet når de sælger f.eks. slik på gaden, unge mødre som er blevet gravide eller børn som er blevet tvangsfjernet pga. vanrøgt. Børnene bor sjældent lang tid på institutionen, ICBF forsøger at få dem hjem, men det kan ikke altid lade sig gøre og så bor børnene på forskellige institutioner hele barndommen. Der var nogle unge piger på 15-17 år som boede der med deres små babyer. De havde ikke andre steder at være. Der var en 12-årig pige, som var blevet voldtaget af en onkel og var blevet gravid. Det var nogle barske skæbner.

Børnene bor på sovesale i køjesenge og til hver sovesal er et badeværelse med en stor ”industrihåndvask”, 2 toiletter og 2 brusere. Der hænger en lang række tandbørster på badeværelset med navn på – ellers er der ingen personlige genstande – ingen shampoo, ingen sæbe, ingen toiletpapir, ingen puder, intet tøj, ingen bamser – ingen ting, som kan indikere hvem der sover i hvilken seng osv. De forklarede, at børnene meget ofte kommer med INGENTING, ikke en gang tøj. Så alle personlige ting bliver sorteret og gemt tæt ved institutionens vaskerum. ICBF forsøger at give hvert barn det de skal bruge af fornødenheder. Der var forskellige klasselokaler – til de små børn havde norske familier doneret legetøj, så der var et dejligt lokale til dem fyldt med gode sager.

Vi fik en rundvisning på Villa Javier og fik afleveret slik til børnene. Det var nogle dejlige unger – vi kunne sagtens have taget dem alle med hjem. Men de børn er jo ikke til adoption – og nogle af dem er måske også for gamle (+ så bliver man både mor og mormor på en gang…). Folkene på Las Palmas havde hørt (det havde vi desværre ikke…) at de på Villa Javier manglede hagesmække og body’er til de mindste børn, så det havde de heldigvis splejset til. Det vil vi sørge for at få købt en anden gang/ næste gang (eller spørge hvad de har brug for og så købe det) – Morten og jeg havde netop talt om forinden, at vi hellere ville give noget ”ordentligt” end at købe slik til ungerne. Da jeg kommenterede det for Nora sagde hun, at Helena ikke vil have (det er måske AC der ikke vil have det?), at vi føler os forpligtede til at købe noget – MEN som Nora sagde, så kan man jo ikke sige nej til en gave. Så hvis der er familier, der ønsker at give noget, så skal de jo have lov til det. Hermed er det tip givet videre til fremtidige danske familier i Bogotá. Sikkert at samme årsag var vi ”inviteret” til besøget på Villa Javier og skulle jo derfor ikke betaler for kørslen dertil.

På vejen hjem fik jeg mig en god snak med Nora, da jeg fandt ud af, at hun har mødt Davids plejemoder. Så blev hun bombarderet med spørgsmål om, hvordan hun så ud, hvordan er hun, hvordan har han haft det osv. osv. Det var ikke alt hun kunne svare på, men hun ville da lige ringe og finde ud af det… SKØNT. Hun kunne dog fortælle, at plejemoderen plejede at give David mad hele tiden, ikke bare de 3 måltider og 3 mellemmåltider. Nej, han fik såmænd mad hele tiden – og så er der jo ikke noget at sige til, at han kræver ind med mad ;O) Hun har behandlet ham super godt og har været meget kærlig over for ham. Det er jo dejligt at høre. Senere kom vi dog på flere spørgsmål, så jeg må lige have fat i Nora igen – vi ville jo f.eks. gerne vide om han er døbt.

Vi har i dag haft ham i 3 uger – og han vejer nu ca. 10 kg og er 75 cm lang. Han har 4 tænder og der er i hvert fald en mere på vej – den bryder igennem en af de næste dage. I dag har han kravlet (rigtigt) for alvor – en 4-7 skridt af gangen. Super flot så det ud. Det går stille og roligt frem ad med det. Han er begyndt at snakke meget mere – og der er i det hele taget mere lyd på nu.

torsdag, juni 14, 2007

Onsdag d. 13. juni

I dag har vi været ”hjemme” på Casa Blanca hele dagen. David vækkede os kl. 0600. Sengeranden Estella satte op igår hjalp åbenart ikke på hans lyst til at sove videre – tværtimod. Det var et nyt objekt, der kunne prøvesmages og dulme gummerne. Han underholdt dog sig selv i et stykke tid.

Dagen blev startet med at prøve colombias landsholdsdragt. Forældrene blev enige om at den nok var lidt for stor, mens David måtte prøvesmage igen. Derefter lidt leg i opholdsstuen og en god lang middagsmorfar inden frokost. Efter frokost blev der tygget lidt i Fridas bøger, leget udenfor og talt lidt i telefon med Jer i DK. Jeg prøver at fikse et webcam så vi kan sende lidtlive billeder over SKYPE. Til aften blev ”The Farting Preacher” undersøgt på YouTube. Det var et hit – måske mest fordi vi andre grinede. I morgen skal vi besøge et flygtningehjem for internt fordrevne flygtninge. Vi glemmer lidt at der i den anden ende af lande stadig hersker en blodig borgerkrig… Vi er inviteret i anledning af de donationer der automatisk er i forbindelse med det formidlingsgebyr man giver ved adoptioner gennem AC. Der er ikke adoptivbørn på flygtningehjemmet (Hvis det skulle være i DR’s interesse ).

onsdag, juni 13, 2007


Lidt senere… Den botaniske have var super dejlig – vi havde høj sol og det var bare skønt at gå rundt. Det koster 2.000 pesos (= 6 kr.) for voksne og 1.000 pesos (= 3 kr.) for børn, men vores børn var så små at de kom gratis ind. Så det var jo en billig omgang – og frokost blev indtaget med suppe af auyama (yuca-lignende rodfrugt) og BBQ kylling, kartofler, ris og salat. Hertil var der friskpresset (hjemmelavet) mangojuice – for hele herligheden måtte vi slippe 4.500 pesos – så det er jo under 15 kr. ;O)

Hvis man er interesseret i planter eller bare vil gå en dejlig tur en dag med godt vejr, så kan den botaniske have varmt anbefales. Morten er jo meget botanikinteresseret, så det var super for ham at se – og vi andre kunne så følge med og have vores egen guide, det er jo dejligt.

På vejen hjem stoppede vi i et shopping center med en Panamericana (boghandel) for Morten ville kigge efter en bog med Colombias fugle. Det havde de dog ikke – men jeg fik købt 3 par sko til David til ”lidt senere” (dvs. størrelse 20, 22 og 23) i Primavera Calzados – der måtte jeg slippe i alt knap 80.000 pesos (knap 240 kr.). De har nogle dejlige sko hernede.

Vel hjemme på Casablanca var der kommet en fax fra Helena, at advokaten har rykket ret nr. 8 – og det har sørme resulteret i, at vi har fået autoadmisorio i dag. Så er der højst 15 arbejdsdage til vi får sentencia og herefter går der knap en uge med at få lavet pas og få booket billetter hjem. Dvs. at vi måske kommer hjem til DK midt i juli – efter 6-7 uger herovre. Vi er samtidig blevet inviteret ud til ICBF’s flygtningelejr ”Villa Javier” på torsdag. Så i morgen skal vi bare slappe af herhjemme. Autoadmisorio blev fejret med Karin og Stefan med Caipirinhas på en af terrasserne. Det er nok meget godt for kl. er nu kvart i 7 og vi hopper nok i seng samtidig med David for vi er bare trætte. Han sov ellers næsten sammenhængende i nat fra kl. 19.30 til kl. 7 – men forældrene sover ikke så sammenhængende for han skal jo have dynen på med jævne mellemrum, den sparker han af ;O)

Vi har fået fodboldtøjet – vi skal nok få taget nogle billeder af David med det på her en af dagene.

David vil meget gerne op at stå og gå – selvom det kan han jo ikke rigtig endnu, men han synes det er skægt. Han er også blevet lidt bedre til at ’bevæge sig’ – møver sig meget mere frem og tilbage og kravler også en smule.
Det går bedre med David og Mortens maver. Det ækle risvand har hjulpet.

Og dem som kender min far, Davids morfar vil kunne se, at David er lige så god til at tage en "morfar" som sin morfar... ;O) David ligner ham såmænd også på hatten...

tirsdag, juni 12, 2007

Lige det seneste nyt: Helena (AC Børnehjælps kontaktperson i Colombia) har netop ringet. Retten har endnu ikke givet os ”autoadmisorio” – dvs. at retten endnu ikke har accepteret at optage vores ansøgning om adoption af David. Vores advokat vil nu rette henvendelse til retten for at høre, om der er problemer. Annika og Claus fik autoadmisorio i sidste uge, og Karin og Stefan fik også efter bare 3 dage. Det betyder at vores ophold herovre bliver forlænget.

Vi tager til den botaniske have lige om lidt…

Lidt senere… Det blev ikke til en tur i den botaniske have, for det blev regnvejr, så vi tager dertil i morgen tidlig i stedet. Vi bestemte os for så at tage i shopping centeret Santafé i stedet. Vi kørte med Ricardo og som altid kan han fortælle spændende ting om kulturen, økonomien, det sociale system osv. Og så kan han skaffe ting… Vi har fået han til at købe et sæt fodboldtøj (landholdstøjet) til David, hvor der bliver påsyet ”David Santiago” bagpå – ca. 200 kr. for et sæt med trøje, bukser og strømper. Samt en blanding af colombiansk musik på CD’er – kun 10.000 pesos (30 kr.) for 3 cd’er. Så kører han hen og bestiller og betaler det – og henter det til os dagen efter og kommer med det næste gang han alligevel kommer forbi. Han er altså bare super til ”det løse” ham Ricardo…

mandag, juni 11, 2007

Pu-ha, nyhederne om midlertidigt stop for adoption fra Indien er nu nået til Colombia!!! www.a-c.dk Tak for tips, Karen. Sikke en grim historie – og sikke en gang cowboy-journalistik som DR lægger for dagen (godt fulgt op af det seriøse Ekstrabladet). En ”anonymiseret” case – men så kommer der drypvis så mange informationer om den familie, at de der kender familien ikke kan være i tvivl om, hvem det er. Hvor må det være skrækkeligt for dem. Dejligt at I Karen og Jakob er nået hjem med Andreas – men jeg begyndte at tude, da jeg læste at ministeren har stoppet adoptionerne midlertidigt. Søde Hanne er nemlig kun 14 dage fra at hente Aske hjem – og hun har været så meget i gennem – og har nu endelig fået lov til at hente ham efter at have ventet i trekvart år på ham. Hvor er det utroligt, at der er nogen mennesker, som skal have så forfærdelige forløb – det er ikke til at bære. Hanne, jeg håber at alt ordner sig hurtigt og at du snart kan hente ham alligevel. Hvis det tager retssystemet i Indien 9 måneder at godkende adoptionen, så skulle man jo mene at det var tjekket grundigt.

Vi har planlagt herovre, at vi skal på et mødrehjem og møde nogle af de mødre der giver deres børn fra sig til adoption. Det skulle være en stærk (og barsk) oplevelse at høre om, hvad det er, der får kvinderne til at give børnene væk. Ligeledes skulle vi ud og se en flygtningelejr, hvor kvinder er flygtet fra yderområderne fordi typisk deres mand er blevet dræbt af guerillaen. Vi har allerede købt slik til børnene mv. Men med sådanne historier i pressen, så vil det jo nok bare blive tolket som om, at vi køber og betaler for David… Her i Colombia bliver en del af det formidlingsgebyr som vi har betalt AC nemlig også brugt til at hjælpe nogle af de børn, som ikke kan adopteres (de støtter bl.a. den flygtningelejr gennem Orientame, hvorigennem vi også har vores to sponsorbørn – Oriéntame er en Colombiansk hjælpeorganisation a la Red Barnet). Det siger man ja til på forhånd…

Nå, men så blev jeg lige lidt sur over det…

Her til morgen sov David til kl. 7 ;O) dog vågnede han første gang kl. 05.30, hvorefter han kom hen til os i sengen. Så vi er lidt mere friske i dag. Da han vågnede lå han lidt og kiggede – og så prøvede han at komme op. Han lå på ryggen og blev noget misfornøjet over at hans mavemuskler tilsyneladende ikke var stærke nok til at han kunne komme op. Nøj, så bliver han altså sur og begynder at småtude. Pludselig satte han sig op selv – det er første gang. Så lyste han helt op og man kunne bare se på ham, at det var en stor sejr for ham. Han grinede over hele femøren og tog hænderne op i sand triumf – det så bare SÅ skægt ud. Og han klappede næsten… ;O)

Her til eftermiddag tager vi med Karin og Stefan til den botaniske have – Morten og Stefan vil gerne se, hvordan Coca-træet ser ud… Begge børn har det heldigvis bedre i maven igen – Morten har stadig mavekneb, men tilsyneladende ikke mere end at han stadig har lyst til at ’botanisere’ lidt.

Nos va muy bien aqui en Bogotá. Ya llevamos 3 semanas aqui y un poquito más de 2 semanas con David Santiago. Es fantastico ser padres – y más chévere todavía porque tenemos el hijo más precioso del mundo. Nosotros no podíamos haberlo “hecho” mejor ;O) Es lindo, hermoso y muy cariñoso con nosostros. Es muy tierno, tranquilo y nos va muy bien como familia.

Ahora duerme más en la noche – qué chévere! Pero igualmente estamos bien cansados ;O) Estamos viviendo en un hotel para familias adoptivas – hay 5 cuartos pero ahora solamente estamos 2 familias aqui. Están muy pendientes de nuestra seguridad aqui – y he recibido noticias de varios de Uds. que necisitamos tener cuidado aquí en Colombia. Pero ahora me han dicho aquí que Venezuela es más peligroso que Colombia ;O) Por la situación politica i economica.

Por lo de la seguridad la agencia de adopción no quiere que salgamos con otra gente que la gente de la pension o de la agencia de adopción. Por eso no podiamos irnos a Cartagena como habiamos planeado (tengo donde llegar alla) – sino teniamos que pagar un hotel bien caro en Santa Martha en un resort – con mejor seguridad. Pero lo disfrutabamos de todos modos – el clima aqui en Bogotá no es muy agradable por el momento. Es tiempo de lluvia – pero ya va terminando – gracias a Dios. A David le gustó mucho la piscina pero no le gustó el mar para nada.

Para salir de compras aqui en Bogotá nos llevan un chaufer para donde queremos ir. Y nos ayuda con todo – es como tener amigos aqui. Saben donde podemos ir y saben donde no podemos ir por falta de seguridad. He comprado ropa para David (no he traido muchas cosas) – la calidad es muy buena.

David gatea un poquito pero realmente no quiere moverse para nada ;O) Es muy flojo! Pero hace unos dias se paró por primera vez y ayer caminaba dos pasitos por primera vez agrarado de mis manos. Le ha salido dos dientes más asi que ahora tiene 4 dientes - se rie mucho y le gusta cepillar los dientes.

Qué más quieren saber?? ;O) Estoy muy muy feliz – hasta que puedo llorar porque estoy tan afortunada tener un hijo tan precioso. Ahora puedo decir que vale la pena esperar por precisamente este niño. Aunque la espera fue una experiencia muy fuerte. Ayer habia llevado 11 años y medio con Morten – y por fin somos padres!!! ;O)

David le gusta la atención y ya parece que se siente contento tener a nosotros como padres.


Sikke en nat – David vågnede kl. 2 og klynkede. Og når jeg så lige havde givet ham tæppet på igen og han var faldet i søvn og jeg var hoppet tilbage i høkassen, så gik der præcis 30 sekunder, så startede han forfra… Til sidst måtte vi have ham op, så fik han en ren ble og en halv time senere sov han – men det gjorde jeg ikke… Hvordan kan det være at jeg er den eneste i min familie, som er dårlig til at sove? Min mor, far og bror kan lukke øjnene og så sover de – når som helst og hvor som helst… sikke en gave at kunne det.

Nå, men derudover er der nogen mathed i lejren. Morten har fået noget mavekneb. David har fået diarre. Morten har været slatten, men David har det fint – men det er nogle uhumske bleer at skifte – og ind i mellem må tøjet også skiftes… Estella har lavet noget klamt vand kogt på ris og nogle urter – det får han så sin natflaske med mælk blandet op med i stedet for almindeligt kogt vand. Det lugtede bare fælt – men appetitten hos David fejlede ikke noget! Det gled ned præcis som det plejer. Det skulle være godt for maven – og i morgen vil hun lave noget juice til ham af nogle guavaba frugter og så ellers nogle supper, der er gode for maven.

Og så var det tid til at få børstet bisser bagefter natflasken. Vi har ikke været så flinke til at få børstet, men nu har han jo fået 4 tænder i alt, så må vi jo hellere i gang. Han ELSKER at få børstet tænder, han griner over hele femøren – og så kommer tungen ud af munden for han synes tandpastaen smager skægt (tak for den Karen).

David har desuden lært at sige brummelyde (lyder dog nogle gange mere som pruttelyde) med munden – og det er han meget begejstret for at han har lært. Så det siger han hele tiden. Han vinker hele tiden – og får super respons på det. Og så samler han hænderne foran hovedet – men egentlig klap er det ikke helt blevet til endnu.

I dag tog en af de svenske familier hjem, så nu er vi kun os og 1 svensk familie tilbage her på Casablanca. God tur hjem Kalle og Melle (http://www.resedagboken.se/Default.aspx?documentId=24&section=journey&journeyId=202236&userId=-1). Og Karin og Stefan (http://www.karinstefan.blogspot.com/) forventer at få sentencia i den uge, vi går ind i nu. Og da vi ikke har hørt noget om, at der kommer andre familier her, så kan det være, at vi skal være her alene de sidste uger af vores ophold her.

I dag har vi ikke rigtig lavet noget – vi har leget med David – forsøgt at lokke ham til at kravle lidt mere, men han er en doven knægt ;O) Men når han først kommer i gang går det nu fint nok. Det skal bare være spændende nok, det man skal lokke ham til at kravle efter. Han er mere interesseret i at komme op at stå… Om eftermiddagen gik vi en tur med Karin og Stefan – en promenad som det hedder på svensk med ungerne i klapvognene. Morten er super god til svensk – efter sigende fordi han så en del svensk tv med klovnen Manne da han var barn. Det har Stefan og Morten grinet meget af – og siger ”banan” hele tiden… Nu har Stefan også været så sød at sende os et idolbillede af klovnen Manne – ja, den er vist lidt intern her fra Casablanca.

På tirsdag tager Annikas far hjem til DK. Han har været en tur nede med flaget med maveonde efter turen til Santa Martha.

søndag, juni 10, 2007



I dag om et år har Morten og jeg ”kobberbryllup”. Tænk at vi nu har været sammen i 11 ½ år. Tillykke til os med det ;O)
Og så et tillykke til Charlotte og Allan med at de er blevet forældre til ”Mickey” – når I nu ikke kan finde på et navn, så vil vi altså ikke blive sure, hvis I tager ”Henning”. Nu valgte vi jo, at det ikke var en lille Henning men en David vi fik. Til stor fortrydelse for min far og svigerfar – som jo begge hedder Henning (ja, selv min gudfar hedder også Henning). ;O)
Og så har det jo været pinse – det gik lidt hen over hovedet på os – der plejer vi jo at være sammen med min fars store familie hos Ruth og Henning. Det ser vi meget frem til – og det gik vi jo glip af i år, men det var da vist den bedste undskyldning af alle for at blive væk. Tak for alle Jeres hilsner!

David sagde til morgen ”far” og ”mor” – det var godt nok en fejl, eller hvad man nu skal sige, når han siger noget uden at være klar over hvad det betyder ;O) Men han sagde det!!! Men han er begyndt at sige dadadada og så har han lært at sige brummelyde – og så siger han det hele tiden.

I går tog han sine to første skridt med mig i hænderne. Det var vist heller ikke noget han lige havde planlagt. Han er først lige begyndt at kravle rigtigt – og stadig meget sparsomt. Helst vil han bare møve sig frem.

Far Morten har også lært noget, mens vi var på Santa Martha – ’Up-and-go-bleer’ kan åbnes i siden, når de skal af. Det er særligt hensigtsmæssigt, når man skal have en våd svømmeble (med bejs i) af…

Han er begyndt at gylpe noget – så der er ikke længere noget der hedder at have rent tøj på. Hverken for ham eller for os. Så er det endnu mere dejligt bare at kunne lægge tøjet til vask efter brug – og vupti så ligger det rent efter nogle dage. De vasker samme dag som man lægger det til vask, men pga. det er regntid, så kan der godt gå op til en 2-3 dage før tøjet ligger klar fordi det tager sin tid at tørre tøjet. Der er jo en høj luftfugtighed, og derudover så regner det jo hver dag. Men men men – det lader til at regntiden er ved at slutte, for i dag har det ikke regnet om eftermiddagen (og det gør det ellers altid) – så vi har siddet på terrassen os 3 familier samt Marja og Manuel (ejerne af pensionatet, hun er svensk, han er colombiansk) og fået lidt vin og chips. I morgen tager en af de svenske familier nemlig hjem – og vi startede tidligt med at fejre deres hjemrejse.

Jeg kan fortælle, at der er intet nyt om vores sag – men Annika og Claus fik af vide i torsdags, at de har fået ”autoadmisorio”, hvilket betyder, at retten har godtaget deres sag. Og så har retten 10 arbejdsdage til at færdiggøre adoptionen. Herefter skal de have colombiansk pas og herefter dansk pas – og herefter kan de rejse hjem. Vi kan sagtens også have fået ”autoadmisorio” uden at have fået det af vide, for Helena havde ikke talt med vores advokat. Men det har jo heller ikke betydning for fremdriften for vores sag om vi får det af vide eller ej. Og vi trives fint med at være her. Vi har jo nu været her i 3 uger og har haft David i lige godt 2 uger.


Og som I kan se af billederne, så er poolen et større hit end stranden...

lørdag, juni 09, 2007


Så er vi tilbage på Casablanca efter nogle dejlige dage på Irotama, Santa Martha. Det har været varmt, afslappende, god mad og gode drinks ;O) David har været meget glad for poolen!!! Og han har endda prøvet sin første vandrutsjebane. Han var dog ikke super vild med at bade i havet. Og der var ikke engang store bølger. Det er gået godt med at have ham med til Santa Martha – han var sådan lidt forvirret den dag vi rejste – der skete jo rigtig meget og vi har meget tidligt oppe – men ellers har han nydt, at vi bare har slappet af – og har været ved poolen, og har haft nogle dage, hvor vi har lavet det samme hver dag. Vi har ikke engang været rundt for at se noget – selv Morten afstod fra at tage på en snorkeltur for han ville hellere være sammen med sin søn. Og så har han nydt at vi har hygget så meget om ham – han har sovet som en sten formiddag og eftermiddag – og super om natten!! Han er vist blevet kørt træt af poolen. Og vi har nydt at være sammen med ham – det har været skønt. Vi har jo nu haft ham i 2 uger nu.

Og så er fortænderne kommet fint frem – de er allerede ca. 2 mm fremme. Og der er flere på vej. Han er blevet bedre til at møve sig frem, og så snakker han meget mere nu – og har desværre lært at skrige af nogle af de andre unger. Så når det går for langsomt med at fodre ham af, så skriger han…

Vi lægger billeder op i morgen, vi er simpelthen så trætte – så vi vil gå tidligt i seng…

søndag, juni 03, 2007

Estamos en la playa en Santa Martha - sin internet - y por eso no vayamos at escribir algo en el blog hasta la semana que viene...
David es precioso y aprendre cosas nuevas cada dia! Estoy muy muy cansada - se levanta muy temprano todo los dias ;O) Pero voy a poner un up-date largo dentro de una semana...
Gracias por mails y comentarios!!! Un besote!!!

Så er vi i St. Martha - her er varmt, fugtigt, dejligt, frodigt - og godt med myg. Jeg savner kusine Kirsten - når hun er med, så går myggene efter hende i stedet for mig ;O)

Vi er alle meget trætte - vi skulle op kl. 4 i morges - og jeg sov ikke inden... Og Estella ville ikke høre tale om, at hun skulle sove og sende os afsted uden morgenmad - så hun kom også tidligt op! Det er bestemt udsøgt service!!!

David har som vanligt charmeret alle colombianske damer på sin vej - de er bare helt vilde med at dikke dikke ham... Og han nyder at blive feteret! David har lært at vinke nu - så der er ikke et øje tørt!!!

Og så er tænderne i overmunden ca. 1 mm fremme nu - og han kan bide rigtig hårdt!!!

Mere om en uge...

fredag, juni 01, 2007

I dag var vi så tidligt op igen... Ja, træerne vokser ind i himlen (endnu... ;O)). Først kl. 03 og så igen kl. 05. Og så kan man vel lige så godt stå op, ikke???

I morgen meget tidligt - selv for David, han må nok vækkes... - tager vi op til den Caribiske kyst og hygger os lidt. Der bliver derfor nok stille her på bloggen en uges tid. Vi skal til Santa Martha og bo på Irotoma (meget børnevenligt, charteragtigt med all inclusive, så vi ikke skal spekulere på noget). Se hotellet her: www.irotama.com Vi tager af sted sammen med Annika og Claus og far Günther - eller rettere far Günther, for Annika og Claus kommer først mandag pga. André har fået noget feber, så han skal lige være feberfri først.

Jeg kan desuden fortælle, at vi i går fik en fax fra Helena, at vores sag er indleveret i retssystemet - og vi har fået tildelt ret nr. 8, hvilket skulle være en normal ret (hver hurtig eller langsom). Så går der "normalt" 3½ uge inden man får sentencia - herefter skal man have lavet først colombiansk pas og derefter dansk pas - og så kan man rejse hjem. Så de utålmodige bedsteforældre, som mener, at vi da kan komme hjem i morgen... ;O) ja, der går altså lidt endnu...

Her er kommet en svensk familie mere på Casablanca, så nu er der fuldt hus, idet denne familie optager 2 værelser. De har hentet 3 raske drenge på 5, 3 og 1 år fra Chiquitines i Cali – fra Børn-søger-forældre-listen. Det er nogle rigtig kønne drenge. Efterhånden er vi blevet ret gode til det svenske (i hvert fald Morten… ;O)).

Her kommer lige et billede, som er et par dage gammelt - i dag kan man nemlig for første gang se to tænder i overmunden - de er nu begyndt at komme ud. Så kan jeg lægge et billede på om en uges tid, så kan I se de flotte tænder.