søndag, februar 04, 2007

Her midt i januar er det så endelig blevet bekræftet - NU ER VORES SAG ENDELIG i region Bogotá. Og det betyder, at nu er der ikke flere sten på vejen ifht. at få barn i forslag. Nu kan de bare ringe. AC er på besøgsrejse i Colombia pt. - og vi kan forvente at høre nyt om turen sidst i uge 7, altså om 14 dage. De får ikke mulighed for at få konkrete oplysninger om vores sag - men, vi håber på at der kommer lidt info om forventningerne til den fremtidige formidling fra ICBF, Colombia.

Vi håber på, at der sker gode ting for os i februar - men med vores sædvanlige held, så er det altså ikke noget vi satser penge på. Region Bogotá plejer at være en super hurtig region.

Vi har booket ferie i uge 9 - der tager vi til Zürich og besøger Simon (han er flyttet derned). Og så er planen at låne hans bil og køre til Italien og besøge Angélica og Fabio.